Psykiske diagnoser er en af de mest væsentlige udfordringer for de 82.000 danskere på kanten af arbejdsmarkedet, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Man er nødt til at se på flere karakteristika samtidig og glemme ”one size fits all”-løsninger, hvis man for alvor vil hjælpe gruppen i job, lyder det fra direktør.

Cirka 82.000 danskere mellem 25 og 54 år står i dag på kanten af arbejdsmarkedet. De er ikke i job, men fremgår heller ikke af ledighedsstatistikkerne. Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd undersøger, hvem de 82.000 egentlig er.

Det er især psykiske diagnoser, der kendetegner de 82.000 på kanten. Hver tredje lider af stress, hver femte har en affektiv lidelse, det vil sige eksempelvis bipolar affektiv sindslidelse eller depression, og hver sjette har en personlighedsforstyrrelse.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har grupperet de 82.000 danskere i seks kategorier, hvor de er grupperet med dem, de har mest til fælles med – en såkaldt klyngeanalyse, der er en statistisk metode, der kan bruges til at gruppere observationer på baggrund af registerdata. Hver enkelt person bliver således placeret i klynge med dem, som de er ”tættest på” ud fra de valgte variable.

32.000 har gode forudsætninger, men slås med psykisk sygdom

I den største af grupperne er det også psykiske diagnoser, der præger de knap 32.000 danskere, som udgør gruppen. Gruppen har en overvægt af danske kvinder, og lidt flere har en erhvervsuddannelse end andre på kanten af arbejdsmarkedet. Samtidig har gruppen lidt mere erhvervserfaring end andre på kanten, men mindre end resten af befolkningen på samme alder. På mange objektive parametre er gruppen altså relativt stærk. Flere andre grupper på kanten er derimod mere tynget af en kriminel historik eller fysiske diagnoser.

”Analysen viser, at hver tredje person på kanten af arbejdsmarkedet objektivt set er relativt stærk. Det er den gruppe på kanten, der er tættest på arbejdsmarkedet. Hvis vi giver gruppen den rigtige støtte og samtidig sørger for, at der er et arbejdsmarked, der kan rumme dem, så er der et væsentligt beskæftigelsespotentiale her,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Når vi zoomer ind på danskerne på kanten, kan vi se, at mange kæmper med mange andre udfordringer end manglende job og uddannelse. De slås med psykiske diagnoser, har en kriminel historik eller har været anbragt som børn. Det er vigtigt at have for øje, at personer på kanten af arbejdsmarkedet har nogle komplekse og sammensatte problemer, som der skal tages hånd om,” siger Lars Andersen.

”For tiden er der pres på arbejdsmarkedet, og der er mange meldinger om mangel på arbejdskraft. Det er en unik mulighed for at få flere grupper med ind på arbejdsmarkedet. Men hvis det for alvor skal lykkes, så kræver det, at vi ved noget om, hvem de på kanten er. Forudsætningen for at designe de rigtige politikker og indsatser, der hjælper de her mennesker ind på arbejdsmarkedet, er, at vi kender deres udfordringer,” siger Lars Andersen.

De seks grupper (klynger) på kanten af arbejdsmarkedet

• Klynge 1: Objektivt relativt stærke personer med dansk oprindelse. Cirka 32.000 personer
• Gruppen er på papiret den stærkeste. Der er en overvægt af kvinder, og gruppen har lidt mere erhvervserfaring end gennemsnittet, men dog kun cirka halvt så meget som den generelle befolkning på samme alder. Gruppen har dog flere psykiske diagnoser end i baggrundsbefolkningen.
• Klynge 2: Unge, ufaglærte danske mænd med psykiske problemer og kriminel historik. Cirka 28.000 personer
• Den udgøres af primært danske, unge, ufaglærte mænd med mange psykiske udfordringer. Sammenlignet med baggrundsbefolkningen har gruppen i gennemsnit cirka otte gange så mange psykiske diagnoser, for eksempel personlighedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, stress og rusmiddellidelser. Mere end hver tredje har været anbragt som barn, hvilket er syv gange så meget som i baggrundsbefolkningen. Næsten ti gange så mange som den generelle befolkning har en strafferetslig dom inden for enten vold, ejendomsberigelse eller narkotika.
• Klynge 3: Indvandrerkvinder med dårligt fysisk helbred, som bor med familien. Cirka 20.000 personer
• Omkring tre ud af fire i gruppen er kvinder, mens godt halvdelen ikke er født i Danmark. Cirka hver tredje bor alene, hvilket er markant færre end blandt andre på kanten af arbejdsmarkedet. Mange har dårligt fysisk helbred – især sygdomme i hjerte-kar, nervesystemet, fordøjelsessystemet og bevægeapparatet. Gruppen er lidt bedre uddannet end gennemsnittet på kanten af arbejdsmarkedet, men dog dårligere uddannet end baggrundsbefolkningen.
• Klynge 4: Unge danske kvinder med psykiske diagnoser. Cirka 2.100 personer
• Denne gruppe udgøres primært af danske kvinder med psykiske udfordringer. Faktisk er gruppen overrepræsenteret i alle ti kategorier af psykiske diagnoser. Gennemsnitspersonen i denne gruppe har cirka 14 gange flere psykiske diagnoser end den gennemsnitlige person i befolkningen. Gruppen har lidt mere uddannelse end gennemsnittet på kanten af arbejdsmarkedet, men mindre end baggrundsbefolkningen.
• Klynge 5: Øvrige A. Cirka 800 personer
• Personerne i gruppen er karakteriseret ved at have dårligere fysisk helbred end gennemsnittet af personer på kanten af arbejdsmarkedet. Det gælder især, hvad angår diabetes og diagnoser inden for fordøjelsessystemet. Personer med indvandrerbaggrund udgør en tredjedel af gruppen, og kønsfordelingen er omtrent lige.
• Klynge 6: Øvrige B. 330 personer
• Denne gruppe ligner på mange områder gruppe 5, men har generelt mere erhvervserfaring og har lidt oftere diagnoser inden for hjerte-karsygdomme og nervesystemet.

Hvad er en klyngeanalyse?

• En klyngeanalyse er en statistisk metode, der kan bruges til at gruppere observationer på baggrund af registerdata. Ved anvendelse af metoden sker der en mekanisk inddeling af observationerne (personer) ud fra, hvilke ligheder og forskelle personerne har med hinanden, og hver enkelt person bliver således placeret i klynge med dem, som de er ”tættest på” ud fra de valgte variable.
• Metoden anvendes her til at få et mere nuanceret billede af personer på kanten af arbejdsmarkedet, end hvis man ser på hver enkelt variabel for sig.
• I denne analyse har det givet bedst mening at inddele personerne i seks klynger. Hver person kan kun indgå i én klynge. Det betyder, at ikke alle personer, der umiddelbart passer med en gruppes karakteristika, nødvendigvis er placeret i denne klynge. Eksempelvis vil ikke alle indvandrerkvinder været placeret i klynge 3, da de kan have andre personlige karakteristika, som gør, at de har mere til fælles med personerne i klynge 5. Personerne er således grupperet med dem, der ”ligner mest” på tværs af alle karakteristika.