Af Susanne Zimmer, Frie Grønne

Vi er i fuld gang med at opbruge af vores børns og børnebørns råstoffer.

Mange steder graver vi råstoffer op af jorden, både i havet og på land. Lige nu kæmper en gruppe af lokale beboere i området omkring Sdr. Vissing Bjerge for at undgå udvidelse og anlæggelse af nye grusgrave, hvor firmaet Dansand, der er en del af verdens største kvartssandsproducent Sibelco og leverandør til Aalborg Portland, vil grave bakkerne ud for at levere kvartssand til cement industrien, hvor størstedelen eksporteres til udlandet. Kvartssand har i århundrede været gravet op i mindre målestok bl.a. til fremstilling af glas, men ifølge udregninger af det ’Globale økologiske fodaftryk’, der er en årlig opgørelser over forbruget af Jordens ressourcer, har Danmark et ressource forbrug der er 4,2 gange større end hvad der ville være bæredygtigt. Fodaftrykket er det areal, der understøtter årsforbruget af fornyelige ressourcer, arealinddragelse til bebyggelse, samt det nødvendige skovareal for at opsuge de danske CO2-udledninger. Vi må derfor begrænse vores forbrug af råstoffer til et bæredygtigt niveau og ikke grave mere op end klimaet og økosystemerne kan bære. Betonbyggeri er en enorm miljøbelastning, hvor Aalborg Portland alene står for 4% af Danmarks CO2-udledninger.

Sagen om udgravning af bakkerne og fældning af skoven i Sdr. Vissingbjerge, er derfor ikke kun udtryk for lokale borgeres interesse i at bevare landsskabets skønhed og æstetiske værdi, i modsætning til multinationale industrivirksomheders kortsigtet økonomiske interesser. Det er et landsdækkende problem der i lyset af klimaforandringerne, skriver sig ind i historien om os som mennesker og vores forhold til naturen som den omverden vi er forbundet med og en del af. Stærke politiske og økonomiske kræfter har i årevis forsøgt at benægte fakta, selv om den globale opvarmning og den tiltagende forurening af miljøet bliver stadig mere åbenlys. Alle ved inderst inde, at vi er nødsaget og forpligtet til at begrænse vores ressource forbrug og ændre den udvikling der ellers vil føre til uudholdelige tilstand for livet på Jorden.

I Danmark er vi blandt verdens største forbrugere af de ressourcer Jorden giver os. Takket være jordens frugtbarhed og de mineraler vi kan udgrave, har vi kunnet opbygge et rigt samfund, men der er grænser for vækst. Økosystemernes værdi rummer ud over deres umiddelbare skønhed, også en værdi gennem deres biologiske og geologiske mangfoldighed. Den luft vi indånder, det vand der løber gennem vores kroppe, og den jord vi fødes af, har værdi på alle planer, en værdi der er langt større og vigtigere end den hurtige profit der kan tjenes på ressourcer i form af kvartssand fra istidsbakkerne. Tiden er inde til at sige stop for de transformationer af landskabet vi med moderne teknik, store maskiner og et enormt forbrug af brændstof, er blevet så gode til. Det danske landskab, der opstod som et resultat af isens kræfter der efterlod sandbakker, søer, fjorde og fed lerjord, har skabt sin egne økosystemer med en særegen biodiversitet vi ikke skal nedbryde, men værne om. Det industrialiserede landbrug og byggeindustrien har nydt godt af disse ressourcer, men nu kan Jorden som samlet klima- og økosystem, ikke længere bære denne overudnyttelse. Nedbrydningen af landskabet og forureningen af vandløb og fjorde må stoppe nu, hvis også fremtidige generationer skal kunne opleve mangfoldighedens skønhed.

Sdr. Vissing Bjerge er et eksempel på hensynsløs nedbrydning af værdifulde økosystemer, der med sin åbenlyse mangel på æstetisk fornemmelse for landskabets skønhed er et lærestykke i forståelsen af de ideologiske fordomme der ligger bag de økonomiske argumenter om vækst. Frie Grønne mener, at vi skal nedsætte den produktion og den indtjening, der har ført til vores hæmningsløse overforbrug. Der er andre værdier i livet, der kan fremmes og vokse uden forbrug af naturressourcer, men tværtimod tilføje værdi, økologisk ved at regenerere jordens frugtbarhed, og kulturelt ved at skabe muligheder der fremmer oplevelser af landskabernes og menneskehedens mangfoldighed.

Lad Sdr. Vissing Bjerg være et eksempel på hvordan vi kan vælge at stoppe denne udvikling mod en stadig større forarmelse af landskaberne, menneskene, biodiversiteten og økosystemerne. Stop udpiningen af Jorden og brug i stedet vores menneskelige evner til at fremme biologisk og menneskelig kulturel mangfoldighed. Ved at være aktive i alle de lokale kampe og handle mod klimaforandringer, forureningen og kæmpe for kulturel og biologisk mangfoldighed, kan vi fremme den nødvendige omstilling. I det globale og lokale politiske system må vi vælge politikere der har forstået Jordens budskab og aktivt vil gøre op med de ideologiske og økonomiske kræfter der modarbejder en reel grøn omstilling.

Susanne Zimmer                                                                                                    Bendt Ulrich Sørensen

MF´er, Frie Grønne                                                                                               Medlem i Frie Grønne