Se de senere års ændring i antal hjemløse i Thisted Kommune
De seneste tre år er det samlede antal hjemløse i Danmark faldet med 10 procent, men bag gennemsnitstallet gemmer der sig store forskelle fra kommune til kommune.
Det er i de store byer, man kan finde de største fald. I Frederiksberg Kommune er der sket et fald på 52 procent, mens der er sket et fald på 32 procent i Aarhus. Det skriver NB-Kommune på baggrund af en netop udgivet rapport fra VIVE.
Det er første gang siden 2009, at man har oplevet et samlet fald i antallet af hjemløse. Hvor der i 2019 var 6.431 personer, der levede på gaden, er det nu kun 5.789 personer.
I 2019 var antallet af hjemløse i Thisted Kommune 5, mens det i 2022 var 11. På kortet herunder ses den aktuelle udvikling for hver af Danmarks 98 kommuner.
Det er særligt antallet af gadesovere og unge i hjemløshed, der er faldet de sidste tre år.
– De seneste år, har der været et strategisk fokus på at afhjælpe hjemløsheden, og det er højst sandsynlig resultaterne af det arbejde, som afspejles i den aftagende hjemløshed, lyder det fra seniorforsker Lars Benjaminsen, VIVE.
Han forklarer, at en del kommuner har sat initiativer i værk til gruppen af unge hjemløse, hvilket højst sandsynlig kan forklare det betydelige fald i hjemløsheden blandt unge.
– Hvis de her borgere skal hjælpes ud af hjemløsheden, så kræver det både en velegnet bolig og støtte til sociale problemer. Det ved kommunerne efterhånden godt, og en væsentlig grund til, at det er begyndt at lykkes at nedbringe hjemløsheden, er formentlig, at flere og flere kommuner har taget metoden ’Housing First’ til sig, som netop kombinerer bolig- og støtteløsninger, forklarer Lars Benjaminsen.
Se mere om VIVEs kortlægning af hjemløshed her.
(Artiklen fortsætter under kortet)
Ser man på, hvor stor en andel hjemløse udgør per tusind indbygger i kommunen, kan man hurtigt se, at det er begrænset, hvor mange hjemløse der er. Igen trækker Dragør dog i den modsatte retning, da hjemløse i kommunen udgør hele 8,3 per 1000 indbyggere.
Kommentarer