Fra jord til bord og til jord igen. Spis en bøf og plant et træ er et koncept, som indkapsler tankegangen hos Treshøje Gårdbutik i Nordjylland. Ægteparret Anne og Kai kunne se potentialer i det økosystem, som nu tiltrækker gæster fra hele Jylland til en snak om bæredygtighed over surdejsbrød og kaffe.

Hvad nu, hvis vi kunne tage nogle af de effekter, som typisk forbindes med høj CO2-udledning og sætte dem i en kontekst, hvor de ikke alene mætter munde, men også holder naturen ved lige og sikrer den i fremtiden?

Hos Treshøje Gårdbutik i Jammerbugt Kommune i Nordjylland går 19 Gallowaykøer og græsser på de 45 hektar fredede arealer til gården. Når tiden en dag kommer for køerne, bliver de slagtet og solgt videre som bøffer og udskæringer gennem gårdbutikken, hvor kunderne samtidig betaler for, at bøffen og koen giver liv videre – til plantningen af et nyt træ på selvsamme arealer, som koen spiste fra. 

Det er tanken om at skabe nytte og ny værdi af de levende dyr og de fredede arealer, som danner grobund for ægteparret Anne Nøhr Ringgren og Kai Ringgrens måde at drive landbrug og gårdbutik på barndomsgården Treshøje.

– Vi vil gerne stille et alternativ til rådighed, hvor vi sikrer så høj en bæredygtighed som muligt ved at sikre en høj bestanddel af træer, en høj dyrevelfærd og med en produktion, der sker helt lokalt i nærheden af Fjerritslev. Det handler ikke om at være blind overfor kødproduktionens indflydelse på klimaet og vores fælles CO2-målsætninger, men at få skabt et meningsfyldt økosystem, hvor man får mest muligt ud af koen, inden den bliver til mad, fortæller Anne. 

En kop kaffe, et surdejsbrød, en sød kage og en bøf med hjem til aftensmaden, er hvad udbuddet står på i gårdbutikken, der åbnede sidste år. Med fokus på kvalitet, ansvarlighed og fornuft kan man nyde hverdagens små guldstunder – med lidt bedre samvittighed.

– Vi må have ramt noget i tidens ånd, forklarer Anne om de positive tilbagemeldinger, ægteparret får fra gæsterne fra blandt andet Aalborg, Hobro og Randers, der holder ind for at nyde en pause med en god kop kaffe og dejligt hjemmebag.

– Jeg tror, folk er blevet trætte af bake off og dårlig kvalitet.

Køernes livscyklus

Gårdbutikken sælger en lang række af højkvalitetsvarer, herunder hjemmebagt surdejsbrød og kager samt kød af egen avl. Kødet, der sælges i gårdbutikken og med levering via deres hjemmeside, har indgået i et økosystem, som er med til at sikre Treshøjegården i nutid og fremtid.

– Vi har en del fredede arealer, som vi ikke kan udnytte til landbrug. Samtidig kan vi heller ikke selv holde den vilde natur ved lige, så hos os udfører dyrene faktisk en meget vigtig samfundsopgave – både på gården, i Fosdalen og i Naturreservatet Vejlerne. Køerne lever udelukkende af græs, går udenfor hele året og sørger imens for en sund biodiversitet til gavn for insektlivet, planter og urter. Det bliver ikke mere økologisk, siger Anne. 

Faktisk har ægteparret følt sig lidt misforståede på køernes vegne, da særligt koen og bøffen i løbet af de senere år er udråbt som en af de helt store klimasyndere. Og således blev kikærter og bønner udråbt som fremtidens fødevarer, hvis man vil se ind i en bæredygtig retning. Men for Anne og Kai handler bæredygtige fødevarer om meget mere end at sejle bælgfrugter over Atlanten, så de kan havne på danskernes middagstallerkener.

– Alt skal jo ses i en kontekst, men danskerne kommer ikke til at udskifte deres madindtag fra den ene dag til den anden. Kødproduktion ér en stor klimasynder, og derfor er det en skam, at så meget af vores kødindtag sker af lav kvalitet og efter lang transporttid. Hvorfor ikke starte med at forbedre den proces og spise dét, vi allerede har i landet? siger hun. 

Spis en bøf og plant et træ

På Treshøje får de med parrets egne ord ”lov at tage prisen for varen”. Kvaliteten er i højsædet, og det er helt klart smagen på kødet, som skaber begejstrin. 

– Når en ko får lov at gå udenfor, spise græs og vokse langsomt, så modner kødet på en anden måde. Det får lov til at tage den tid, det tager, og det kan smages. I sidste ende er koen med til at give livet videre til området ved, at vi planter et træ for den. Det er livets cyklus, man kommer tæt på her, og for os giver det rigtig god mening, at vi får noget ud af den jord, vi har, og giver tilbage på en måde, hvor den lever videre.  

Parret oplyser, at de i alt har plantet 7500 træer i 2020 på arealerne omkring gården – uafhængig af konceptet ”spis en bøf og plant et træ”, som Anne har udtænkt.

– Træer er formidable CO2-støvsugere, så vi vil gerne udnytte, at vi har arealerne til dem. Her kan kunderne købe et nåletræ med deres personlige navn på, som vi planter på vores grund og sender et billede af efterfølgende. Det kan man selvfølgelig gøre, om man spiser kød eller ej, tilføjer hun. 

Parret overtog gården fra Kai Ringgrens forældre i 2002. Til realisering af drømmen om gårdbutikken modtog de 140.350 kroner fra LAG Jammerbugt-Vesthimmerland. Den flotte bevilling fra LAG pustede liv i drømmen om at skabe endnu hyggeligere rammer om Kais barndomsgård, der nu dufter lifligt af Anne Nøhr Ringgrens populære hjemmebag.

Vil du vide mere om klimaaftrykket i din kost?

Danskerne spiser fortsat meget kød. Trods ændrede kostråd fra Fødevarestyrelsen og et langt større udbud af kødfrie alternativer, spiser hver dansker ca. 1 kilo kød om ugen. Og sådan har gennemsnittet set ud i en årrække. 

Ifølge seniorkonsulent ved Den Grønne Tænketank CONCITO, Tavs Nyord, er der ikke nogen CO2- fordel i at vælge kød fra køer, der har adgang til græs året rundt:

– Når dyrene får bedre betingelser sammenlignet med det konventionelt producerede kød, giver det anledning til større udledning af metan fra dyret, fordi foderet, der her fortrinsvist består af græs, giver ekstra drivhugas i maven. Målt på det kød, der i sidste ende kommer ud af koens liv, er den samlede udledning cirka dobbelt eller tre gange så stor som kød fra en malkeko.

Til gengæld peger han på, at plantningen af træer kan være med til at trække klimaftrykket i den anden retning, da noget af det kulstof, som træerne optager, aflejres som kulstof i jorden.

– Danskerne kan jo skifte oksekødet ud med grøntsager eller alternativer så ofte som muligt, og så redde sig et langt mildere CO2-aftryk. Hvis man så til festlige lejligheder vil sætte tænderne i oksemørbraden, så kan det være en effektiv måde at gøre det med bedre samvittighed, hvis man sikrer sig, at der til gengæld for koen bliver plantet træer, der kan optage drivhusgasser – vel at mærke træer, der ikke ville være plantet alligevel! tilføjer han. 

På www.denstoreklimadatabase.dk kan man se de enkelte fødevarer klimaaftryk opgjort i kilo.